Kunstig intelligens reddar Hulda Garborgs brev.

Kvinnene som blir gløymde

I likskap med andre store (kvinnelige) forfattarar, som Camilla Collett, er ikkje breva til Hulda Garborg ferdig transkriberte frå Nasjonalbiblioteket si hand. Dette framstår som eit paradoks når vi veit kor grundig brevsamlingar frå Hamsun, Ibsen, Bjørnson og Kielland har blitt behandla. Hadde eit slikt etterslep eksistert for nokon av desse store mannlege forfattarane, ville det blitt sett på som ein skandale.

Nasjonalbiblioteket tek grep

Heldigvis har Nasjonalbiblioteket no byrja å ta tak i denne ubalansen. Dei tilbyr digital nedlasting av breva og gratis programvare for transkripsjon. Dette er eit viktig steg for å gjere breva til forfattarar som Hulda Garborg meir tilgjengelege, og eg ser fram til å bidra til dette arbeidet gjennom ein nasjonal dugnad.

Ei innovativ løysing frå pandemien

Eg deltok nyleg på eit transkripsjonskurs arrangert av biblioteket via Zoom, og det var inspirerande å høyre korleis denne ideen oppstod under pandemien. Ein bibliotekar fortalde at forskarar plutseleg sat heime, utan tilgang til samlingane i biblioteket, og det blei nødvendig å finne nye måtar å halde forskinga i gang på.

Løysinga var å mobilisere «vanlege folk» til å delta i transkripsjonsarbeidet frå sine eigne heimekontor. Dette er eit døme på korleis krisetid kan føre til innovasjon, og utan tvil eit stort framsteg for demokratiseringa av historisk forsking.

Utfordringar med programvara

Men: og her kjem eit stort «men». For meg, som har ADHD, opplever eg at programvara for transkripsjon er tungvint, og prosessane meir kompliserte enn dei treng å vere. Dette resulterer ofte i frustrasjon og feiltolkingar som eg rett og slett ikkje har tid til å rette opp.

Det er her teknologi som kunstig intelligens viser sitt potensial.

Ein snarveg med kunstig intelligens

I staden for å streve med programvara, lastar eg opp dagens brev til ChatGPT, som i løpet av nokre sekund transkriberer heile teksten. Det sparer meg for mykje tid og energi, og resultatet er overraskande presist.

Sjølv om dette kanskje ikkje er heilt i tråd med Nasjonalbiblioteket sin føretrekte arbeidsprosess, sender eg transkripsjonen inn likevel – i håp om at breva etter Hulda Garborg kan bli meir tilgjengelege for forskarar, studentar og litteraturinteresserte.

Kulturarv for alle

Det er viktig å understreke at dette ikkje handlar om å undergrave arbeidet til Nasjonalbiblioteket, men snarare om å utforske korleis moderne teknologi kan støtte og effektivisere ein tidkrevjande prosess.

Kanskje kan dette til og med opne for ein ny diskusjon om korleis vi kan kombinere menneskeleg innsats og maskinell intelligens for å gjere kulturarven vår meir tilgjengeleg.

Eit teknologisk løft for Hulda

Eg gler meg til å bidra til at breva til Hulda Garborg får den merksemda dei fortener – på hennar eigne premiss, men med eit lite teknologisk løft.

Transkripsjonen frå Chat GTP:

9. Januar 18 : 

Goddag Gubben min!

I går leste vi at den nygifte Arne måtte reise hals over hodet fra sin gravide kone Hulda på Kolbotn. I dag skriver Hulda til ham: Aa nei du da som reiste fra Frakken, hvad skal du nu gjøre naar du Kommer til Byen, i dag kan jeg ikke faa Bud til Anna heller og Klokka saa jeg efter med det samme du var reist for jeg
tænkte du havde glemt den, men da jeg ikke kunde opdage den saa
var jeg vis paa du havde den, nu fandt jeg den for lidt siden i (*Veolesovm?) vet ikke hva dette ordet kan være...)

Anna Kom med Belt-Ivar; men du kan tro jeg sov ikke mye inat alligevel, det var rent
umulig for mig aa lægge mig trygt til, jeg syntes hele Tiden du skulde Komme snart ser du, saa i Dag er jeg noksaa træt og nervøs. Anna stod op Kl. 7 og
Kogte Kaffe saa drak jeg paa Sengen og la mig til igjen naar hun var gaat, ogsaa holdt Sjapa og jeg rigtig

Frokost Kl. 11. Vi Kunde ikke Komme ud i Formiddag, for det snede saa
tæt og voldsomt at jeg Kunde ikke se Svarthuguvatnet. Sjapa har
forresten vært rent fortvilet i Dag hun har graat og ledt efter dig hele Tiden. Nu i Eftermiddag er det Klart

igjen, og slik en Himmel har det ikke vært her før, jeg var næsten ræd. Vi gik en Tur paa Sjøen nu for at betragte den fra alle Kanter. Jeg skal ikke forsøge at herkreve det for dig, jeg drømte mig langt ned i Syden. Trona var fulstændig ildsprudende Bjerg. Vesuv
laa frygtelig foran mig, jeg saa Krateret, (*Rogsvilen?) Ilden og rundt om var det i matteste Lilla og Rosa og saa pludselig stærke skrigende grønt og rødt igjen.

Nu bliver det fælt, og en stor Ildebrand bag Eimenfjeldet – Jo, Dagen har vært lidt drùg, det kan ikke nægtes, men jeg føler mig ikke mere ensom her end jeg gjorde i Byen.

Trang er jo saa sent værdiløst – men naa Kan du gjerne vide hvor dum jeg er lel, ogsaa Kan du være lidt sendt paa mig nu mens du er borte det faar ikke hjælpe. Du har jo det at jeg har vært i daarligt Humør sommetider, og da vil i grunden altid saa inderlig gjerne fortælle dig

hvorfor, men det er som jeg var muret igjen, hvis jeg forsøger at snakke da saa tuter jeg bare, huf. At det er en Ulykke ikke at kunne snakke, men siden jeg nu har begynt at skrifte, saa kan jeg gjerne fortælle den andre Tingen ogsaa som har

plaget og som er ligesaa dumt som det andet. Jeg finder altid at det Kommer over mig saan en Følelse af Ulykke, Ensomhed og Forladshed, at jeg ønsker jeg Kunde dø med det samme. Jeg synes aldrig jeg kan faa graat nok, jeg Kunde graate mig rund. Ja, jeg synes jeg maa holde paa graate aa graate og bare graate saalænge jeg lever, fordi det er ingen som bryr sig om

mig, jeg er saa rent tilovers. Det maa vel være et slags Nervøsitet det ogsaa. Det kan Komme af saa lite ofte, for Ex. nu inde i Byen da du var saa mye ude med Frk. K. Du kan ikke tænke dig hvor vondt jeg havde det mange ganger.